Oversigt

22 | Personlig branding: Iscenesætter du dig selv, eller gemmer du dig bag bagtæppet?

For mange i det moderne forretningsliv er personlig branding begyndt at fylde en hel del. Nogle skriver flittigt på LinkedIn for at vise hvad de kan, og hvem de er. Andre holder sig mere i baggrunden, og smider et ‘like’ hist og her.

Hvad med dig? 🤔

Er du god nok til at selviscenesætte dig selv på arbejdet, LinkedIn og alle de andre platforme? Eller giver du den måske for meget gas?

Det kan jo være svært at vurdere hvornår der er plads til forbedring, og hvornår der går for meget overfladisk rygklapperi i den. Camilla og Thomas dykker dybt ned i emnet og reflekterer over hvor de selv står, når de bl.a. skal gøre reklame for dem selv, og faktisk også denne podcast.

Hvordan kan vi være synlige i hverdagen, men hvor det samtidig virker og er ægte?

Og hvad er Social Selling Index egentlig for noget?

Dine værter

Camilla
Linnemann

Camilla er udover at være Head of Relations i Syndicate også en erfaren facilitator, der har afholdt adskillige kurser i facilitering og grafisk facilitering.

Privat lever hun højt i Søhøjlandet med børn og bonusbørn og lige så højt aktivitetsniveau i de lokale sportsklubber.

Thomas
Karner-Gotfredsen

Thomas er konsulent hos Syndicate og en erfaren produktudvikler med særligt fokus på at sikre, at de agile værdier og principper spiller i organisationen og i de enkelte teams.

Privat lever han det søde forstadsliv i smilets by med hustru og to børn og en flot trampolin i haven.

Skriv endelig med feedback, kommentarer og forslag til monday@syndicate.dk