Read this blog post in English
’Agile’ er blevet trendy. Mange virksomheder beslutter sig for at gå ned ad den agile vej. Nogle vælger det af de rette årsager, mens andre vælger det, fordi det er blevet lige så meget et buzzword som en måde at arbejde på.
Ikke mange topchefer er blevet fyret for at svinge ned ad den agile vej. Desværre ses agile nogle gange som den ’silver bullet’, der skydes ind i vores virksomhed og redder os alle.
Organisationer, jeg møder, leder ofte efter en løsning. Noget der kan reparere eller fikse dem. De leder efter den ene opskrift, der får alt det dårlige til at forsvinde og gør fremtiden evigt lys.
For at implementere agile i organisationen søger virksomheder forskellige agile rammer og tilgange til at hjælpe dem.
Nogle rammer fortæller dig, hvad du skal gøre, og hvordan du skal gøre det, mens andre forsøger ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre, men i stedet forsøger at fortælle dig, hvordan du skal handle og opføre dig.
På en skala fra meget præskriptiv til meget flydende kan man finde agile praksisser overalt på den skala. Men i løbet af de sidste år har vi set, at de praksisser, der vinder mest frem, har en tendens til at være mere præskriptive, det vil sige de, der foreskriver en måde, vi skal handle på.
Men i løbet af de sidste år har vi set, at de praksisser, der vinder mest frem, har en tendens til at være mere præskriptive, det vil sige de, der foreskriver en måde, vi skal handle på.
Hvis vi ser på tallene fra rapporten ’State of Agile’, kan vi se, at Scrum har fået mere og mere popularitet gennem årene. I den første version fra 2007 svarede 40 % af respondenterne, at de fulgte Scrum-frameworket tættest. I 2022 er dette tal steget til 87%.
Sammenlignet med de andre frameworks på listen (fx Kanban, ScrumBan, XP og Lean Startup) er Scrum den mest præskriptive af dem alle. Hvis vi ser på de frameworks med indbygget skalering, er historien meget den samme. SAFe er langt det mest præskriptive af de skalerings-frameworks, der findes. Og det er gået fra 19 % i 2014 til 53 % i 2022.
Sidstnævnte er en interessant sag. Hvis du bruger bare få minutter på at søge på nettet, vil du opdage, at flertallet af ’berømte agile personer’ ikke er begejstrede for SAFe, for at sige det mildt.
Nogle af dem forsøger også deres bedste for at fremhæve de store udfordringer, som SAFe medfører for agil udvikling. Og du vil have VIRKELIGT svært ved at finde nogen, der taler positivt om SAFe (som ikke er en konsulent, der forsøger at sælge SAFe). Men ikke desto mindre vinder SAFe fortsat frem.
Og du vil have VIRKELIGT svært ved at finde nogen, der taler positivt om SAFe (som ikke er en konsulent, der forsøger at sælge SAFe). Men ikke desto mindre vinder SAFe fortsat frem.
Så hvorfor vinder Scrum og SAFe kapløbet om ’mest valgte agile framework?’ Jeg tror, det skyldes, at de begge har én ting til fælles. De giver organisationen en opskrift.
I Scrum's tilfælde fortæller det dig, at du skal finde ud af, hvem der skal være din Scrum Master, din Product Owner og dine Developers. Derefter fortæller det dig præcis, hvilke events du skal deltage i, med hvem og hvordan.
SAFe går mange skridt videre på den skala. SAFe inkluderer andre frameworks for at sikre, at du er dækket af en metode, uanset hvilken udfordring du måtte have. Dette bringer mig tilbage til min tidligere udtalelse om, at mange organisationer søger at blive repareret eller fikset. Og til en vis grad er det, hvad Scrum forsøger at give på et teamniveau, og hvad SAFe forsøger at give på et organisatorisk niveau.
Scrum og SAFe gør det nemt at følge opskrift, så du bare kan gå ud og gøre det. Mens nogle af de andre rammeværker og metoder er mere ’du skal finde ud af, hvad der virker for din virksomhed’.
Jeg forsøger ikke at få dig til at vælge noget andet end Scrum eller SAFe. Jeg synes bare, det er interessant, at netop disse to frameworks vinder så meget frem. Det kan også bare være, at de har det største marketingbudget 😉
Jeg oplever ofte, at folk gør agile til = Scrum og skalering af agile = SAFe.
Hvis det ender med at være dér hvor evolutionen af agile er toppet, så synes jeg personligt, at vi har fejlet. Hvis vi ender et sted, hvor frameworket definerer agile, har vi fejlet med at forstå, hvad agile egentlig handler om. Men på den anden side anerkender jeg, at folk og organisationer søger opskrifter.
Opskrifter føles trygge (ja, navnet SAFe er et genialt marketingstunt😊). Hvis du er usikker på, hvordan du skal komme videre, er det rart at have noget at kigge på og bare gøre, hvad opskriften siger, så du ikke ødelægger noget.
Udfordringen er, at organisationer derefter bare blindt følger opskriften og aldrig finder ud af, hvorfor de gør det, og hvad hele formålet er. Det fører til organisationer, der aldrig opnår fordelene ved agil udvikling. Vi ender med organisationer, der bare følger bevægelsen, men ikke ved, hvorfor de gør det. Vi må ikke glemme, at agil udvikling handler om at være modig og acceptere, at vi ikke kan forudsige fremtiden, og derefter beslutte, hvordan vi vil arbejde (når vi nu ikke kan forudse fremtiden).
Hvordan kan vi lave eksperimenter, der bringer os læring, så vi kan træffe bedre valg om, hvilken retning vi skal gå i? I sidste ende ønsker vi at skabe fantastiske produkter, som vi og vores kunder elsker.
Og vi må erkende, at vi aldrig vil skabe noget unikt og fantastisk, hvis vi fortsætter med at følge en opskrift.
Og vi må erkende, at vi aldrig vil skabe noget unikt og fantastisk, hvis vi fortsætter med at følge en opskrift.
Vi skal være modige nok til at tilføje vores egne ingredienser, der passer til vores produkter, vores organisation og de mennesker, der er en del af den.
Så lad dig inspirere af opskrifterne, men hav modet til også at gøre det til dit eget, samtidig med at du holder fast i kernen af de agile værdier.