Skal man pinedød kunne facilitere for at være Scrum Master?

Formelt er svaret nej – men alligevel er det ifølge Claus Vagner Pedersen nødvendigt at kunne.. Forvirret? Så læs med her.

Claus Vagner Pedersen

Konsulent

cvp@syndicate.dk

3

min. læsetid

August 31, 2022


Ifølge Scrum Guiden  er det ikke noget krav, at du som Scrum Master skal facilitere alt. Men alligevel er det et rigtigt skarpt og relevant værktøj at have i bæltet, hvis du er Scrum Master.

Hvis du laver et hurtigt opslag i Scrum Guiden står der at Scrum Masteren tjener Scrum Teamet ved: “Sikring af at alle Scrum events finder sted og er positive, produktive og holdes indenfor tidsbegrænsningen.”

Der står altså ikke: “Scrum Masteren faciliterer alle events”.  

En misforståelse

Det er en ofte misforstået opfattelse af, hvad det vil sige at være Scrum Master. Men det er altså ikke noget krav, at man som Scrum Master står for alle events og faciliterer dem. Det kan lige så godt være andre i teamet, der faciliterer de forskellige events.

Men betyder det så, at du som Scrum Master ikke behøver at kunne facilitere?

Dertil er mit klart og tydelige svar: NEJ!

Det at kunne facilitere er en vigtig egenskab hos en Scrum Master, ligesom Coaching, Mentoring og Teaching er det. Tilsammen udgør de 4 forskellige vinkler på, hvordan en Scrum Master skal kunne angribe forskellige problemstillinger.

Det er ikke kun Scrum events, der har brug for facilitering.  

Enhver interaktion mellem to eller flere mennesker kan faciliteres, og det er et fantastisk værktøj at have i rygsækken som Scrum Master.  


Det er vores job som Scrum Master at sikre teamets effektivitet, og for mig er facilitering et af de værktøjer, der erfaringsmæssigt har et stort impact. Så JA, du skal være en god facilitator for at være en god Scrum Master.

Men jeg faciliterer alle Scrum Events i dag, skal jeg så stoppe med det?

Virker det godt for dit team? Hvis ja, så SUPER – bliv endelig ved med det. Der er heller ingen, der siger, at det ikke må være dig, og hvis du i forvejen er en god facilitator, så kan det være, at det giver super meget mening for teamet, at det er dig, der faciliterer teamets events.
Men det er også ok, at der er andre, der facilitere events, hvis det virker godt for jeres team.

Men hvordan bliver jeg så bedre til at facilitere, spørger du måske. Det første svar er øvelse! Kom i gang, du kan godt.

Vil du have mere ballast i faciliterings-rygsækken?

Hvis du kunne tænke dig at få noget ballast i rygsækken ift. faciliteringsteknikker og i det hele taget udvide din horisont i omkring emnet, så kan jeg stærk anbefale det faciliteringskursus, som min dygtige og garvede kollega, Camilla, har lavet, hvor du nemt og enkelt kan dygtiggøre dig indenfor facilitering, når det passer dig:

👉 Læs mere om kursus i facilitering

Endnu mere guf til din hjerne og karriere