I denne episode kigger Ole og Katrine ind i den kedelige statistik, der (ifølge Forbes) fortæller, at til 84 % af alle enterprise-transformationer mislykkes. Hovedårsagen er, at ledelser opfatter agilitet og forandring som noget, der foregår i teams. Men dyb agilitet opstår først, når ledelser sætter sig i spidsen af transformation og skaber samme innovation hos sig selv, som de vil se hos deres teams. Og det stiller krav til at aflære dybt indgroede overbevisninger og lærdom.
Undervejs dykker dine rum-værter ned i taylorismen og funderer over, hvorfor et organisationsparadigme, der fødes i starten af 1900-tallet, stadig er så solidt monteret i vores arbejdsmæssige DNA. Katrine fortæller desuden om, hvordan en konflikt på arbejde har fået hende til at genoverveje sin egen faglige selvfortælling. Og Ole reflekterer over det paradoksale i, at han missionerer fokus og simplicitet – og alligevel ender hans foretagsomhed igen og igen med at knopskyde i alle mulige retninger.