17. juni 2025 – kl. 10.00-11.00

Fra mavefornemmelser til metrikker – få styr på værdikæden med COR Canvas

Hvordan måler du din forretnings succes?

Alt for ofte sætter vi gang i projekter og initiativer uden helt at kunne svare på, hvad vi egentlig vil opnå – og hvordan vi måler, om vi lykkes.

Som konsulenter ude i virksomheder og organisationer landet over, hører vi ofte spørgsmål som disse – til tider udtrykt med en vis grad af frustration:

  • Hvad er formålet med projektet egentlig?
  • Hvilken værdi skaber vi – og for hvem?
  • Hvordan måler vi, at indsatsen virker?
  • Hvad skal vi måle på – og hvorfor?

På tværs af siloer, roller og fagligheder mangler der typisk et fælles sprog – et sprog for, hvad der skaber værdi, og hvordan vores indsatser fører til konkrete resultater. Det skal der selvfølgelig laves om på, og derfor introducerer vi COR Canvas.

Hvad er COR Canvas?

COR Canvas er et strategisk værktøj, der visualiserer den logiske sammenhæng mellem en organisations investeringer og de opnåede resultater.

COR står for Chain of Reasoning og det er en praktisk, visuel model, der guider jer til at identificere de rette metrikker og hermed skabe klarhed over hele værdikæden: fra input til outcome. Den kan både bruges til at planlægge nye initiativer og produkter eller evaluere eksisterende indsatser.

På webinaret får du

  • En introduktion til modellen og dens seks centrale byggeklodser
  • Indblik i de to transaktioner og tre paradokser, som ligger bag
  • Konkrete eksempler på, hvordan værktøjet bruges – fra produktudvikling til organisatoriske forandringer
  • Praktiske råd til, hvordan du selv kan komme i gang

Hvem er webinaret for?

Webinaret og COR Canvas er relevante for dig, der arbejder med strategi, eksekvering eller forandring – uanset om du er leder, produktudvikler, konsulent, forandringsagent eller lign.

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende dialog om metrikker, og hvordan I finder frem til de målinger, der reelt skaber værdi for jeres organisation.

Tilmelding

Tak for din tilmelding. Du modtager en e-mail fra os når webinaret nærmer sig.
Der er desværre grus i maskineriet. Prøv igen.

På webinaret møder du

Ole Rich Henningsen

Ole Rich Henningsen er en passioneret produktudvikler. Han har siden 2002 arbejdet med delivery- og discovery-praktikker og -teknikker hos en lang række virksomheder.

Oles repertoire er bredt, fx har han vundet iværksætterpriser med egne startups og samtidig haft ansvar for nogle af de største agile transformationer i Danmark. Ole er certificeret facilitator, coach og har været certificeret scrum.org trainer i 10 år.

Peter Lindberg

Peter Lindberg er produktudvikler med årelang erfaring inden for digital produktudvikling. Peter har gennem årene hjulpet mange af landets større virksomheder med at udvikle sig inden for product management, product discovery og product delivery.

Han hjælper fra ide til succes i markedet, altid med udgangspunkt i hypotesedrevet-produktudvikling og kundens behov. Til daglig arbejder Peter som underviser og coach hos Syndicates kunder.