Read this blog post in English
Så blev det endeligt min tur.
Efter at have arbejdet med agile transformationer og produktudvikling i de seneste 14 år og undervist, faciliteret og coachet en lang række Product Owners, så har jeg nu fået lov til at prøve rollen på egen krop.
Jeg skulle have gjort det noget før, for at være Product Owner er noget af det sjoveste og mest meningsfulde, jeg nogensinde har lavet.
Tidligere på året tog jeg over som Product Owner efter en anden, mere teknisk profil, som teamet var virkelig glade for, fagligt såvel som personligt. Det var ikke uden spænding – eller lad os sige det som det er: bekymring. For kunne jeg nu udfylde disse meget store produktsko? Min bekymring blev gjort til skamme, for teamet er for det første de mest åbne, tillidsfulde mennesker. Men de har også formået at se fordelene ved mine ’blødere’ kompetencer, og de rykkede hurtigt ind og hjalp der, hvor jeg manglede teknisk viden.
Jeg skulle have gjort det noget før, for at være Product Owner er noget af det sjoveste og mest meningsfulde, jeg nogensinde har lavet.
Product Owner-rollen får, hvis du spørger mig, slet ikke nok kredit. Jeg møder for mange, der har ’arvet’ rollen, fx som led i en organisationsændring og derfor pludselig har fået denne nye titel. Nogle gange gør det, at den enkelte ikke ligefrem brænder for rollen.
Nogle steder er rollen måske endda en smule miskrediteret i organisationen, fordi mange ikke ved, hvad den indebærer, og den forvaltes meget forskelligt fra Product Owner til Product Owner.
Dette blogindlæg har tre formål:
Sekundært kan jeg forhåbentlig også inspirere til, hvorfor du ikke skal holde dig tilbage fra at tage rollen som Product Owner på dig, hvis du besidder nogle lidt blødere kompetencer inden for softwareudvikling.
Overvejelserne bag at vælge mig til rollen som Product Owner blev delt åbent med mig:
Udover de almindelige ansvarsområder for en Product Owner, så ønskede man en med stærke kompetencer inden for interessentpleje, kommunikation og strategi.
Dvs. en profil, der kan bygge bro med teamets interessenter, forklare hvordan teamet kan understøtte brugernes behov netop nu, men også visionært forestille sig og kommunikere fremtiden, som teamet skal tilpasse sig.
Alle disse kompetencer rimer i høj grad på forandringsledelse.
Her er mit bud på, hvordan Product Owner-rollen kan drage fordel af de kompetencer, som en dygtig forandringsleder har.
Plej dine interessenter og forstå deres behov. Du kan KUN lykkes, hvis du ved, hvem der er vigtige for at skabe en forandring, og at du kender, respekterer og møder deres behov og holdninger og løbende holder dig ajour. Det lyder banalt, men jeg ser en del Product Owners, der ikke bruger megen tid sammen med deres brugere. Enten fordi brugerne er langt væk, eller fordi man kommer til at forelske sig i egne darlings – eller tror, man nok ved, hvad brugerne har brug for, og måske ikke ønsker at forstyrre dem i deres travle hverdag. Det er også mere tidskrævende og til tider mere besværligt at arbejde sammen med brugerne. De kommer jo med forslag og ændringer, og så er det nemmere at holde dem ud i armslængde.
Men det er bydende nødvendigt, at du løbende tjekker ind med jeres brugere, forstår deres daglige arbejde, deres mål og adfærd. Hvordan skal teamet ellers udvikle produkter, der støtter dem i at nå disse mål? Hold fokus på brugernes behov og de gevinster, der skabes ved det, teamet laver og byg dette ind i backloggen via accept-kriterier og de prioriteringer, du laver som Product Owner.
Det lyder banalt, men jeg ser en del Product Owners, der ikke bruger megen tid sammen med deres brugere.
Som Product Owner arbejder du via dit daglige arbejde rigtig meget med at forme og sætte retning for, hvornår teamets leverancer er i mål. Dvs. ikke kun på den tekniske side, men lige så meget på de mere organisatoriske og implementeringsmæssige områder. Det betyder, at du skal være skarp på at definere hvordan ’færdig’ ser ud. Samt at kunne definere hvilken adfærd, der er krævet for at få succes med produktet. Og holde fast i dette hele vejen til ’done-done’.
Du skal kunne se for dig, hvordan fremtiden ser ud for produktet og binde det sammen med interessenternes dagligdag og produktudviklingen i teamet. Altså definere hvilke produkter, teamet skal udvikle på kortere og længere bane.
Ikke mindst skal du kunne flette dette ind i produktvisionen. Her binder du den strategiske retning endnu tættere sammen med det enkelte produkt, og sørger for en superskarp produktvision, der får alle med om bord. Du skal kunne formulere og formidle din produktvision på alle niveauer af organisationen og kunne tilpasse dine budskaber til den enkeltes viden og behov, så alle får tændt dén der so ein Ding muss ich auch haben!
Som Product Owner bør du være drevet af at skabe værdi. Du bør konstant søge at forstå, hvad der skal til for at implementere produktet succesfuldt hos brugerne og bygge det ind i din planlægning. Hér går forandringsledelsen i dén grad ind og forfiner teamets leverancer, og chance for succes. Værdi skabes ved at sætte sig i brugerens sted - forandringslederens største styrke.
Du skal definere og kunne kommunikere, hvad effekten af produktet er. Du tænker mening over mængde, og kvalitet over kvantitet. Som Product Owner bør du sikre, at du ikke kommer til at fokusere på at ”skubbe kode ud over rampen”, men at produkterne skal tænkes ind i en brugssituation, hvor de gør en forskel – og at et helt produkt er et produkt, der er taget i brug, og ikke noget, der ligger på en hylde i et produktionsmiljø og samler støv. Visse undersøgelser indikerer, at hele 80% af et IT-systems features faktisk slet ikke tages i anvendelse. (Kilde: CapGemini) Hvorfor så bygge dem i første omgang? Eller hvorfor ikke implementere dem bedre, så de rent faktisk tages i brug? Dette er nødvendigt for dig at tænke over og bygge ind i teamets backlog, så I
Et helt produkt er et produkt, der er taget i brug
Sidst, men ikke mindst, så skal du som dygtig Product Owner kunne definere og analysere data, der understøtter værdiskabelsen. Det er vigtigt, at I som team kan følge og forstå fremdriften af produktet og dets anvendelse, samt bevise, at der er skabt værdi. Ofte bygger dette på mere kvalitative data, som både er svære at definere og også kan være komplekse at indsamle. Men du er nødt til at øve dig i at definere de gevinster, I skaber med jeres produkter, og hvilke leading og lagging indicators, der viser jer, hvorvidt I er på vej i den ønskede retning.
Av, det var et stort spørgsmål. Udover de mere faglige kompetencer fra forandringslederen ser jeg også et par mere personlige kompetencer, der er værd at nævne nu, jeg er i gang med at tale forandringer og Product Ownerens rolle:
Her ser du en oversigt over de kompetencer, en Product Owner/Product Leader bør udvikle. Spindelvævet er ét, vi har udviklet i Syndicate for at konkretisere værktøjskassen, man arbejder med.
Personligt har jeg ikke alle kompetencer lige stærkt. Men i dag føler jeg, at jeg er den rette til rollen i netop mit team. Dette understreger bare vigtigheden af at vælge den rette person til rollen. Dét kræver en ledelse, der ved, hvad der foregår og tør give slip og lade Product Owneren træde ind. Og dette kræver også, at Product Owneren kender sine styrker og svagheder og tør søge kompetenceudvikling der, hvor der er behov.
Jeg kommer til i fremtiden at gå efter at få lov at blive Product Owner igen, for jeg er vild med dagligdagen og den mening og værdi, jeg føler, jeg er med til at skabe.
Har du en idé eller et emne, du synes, jeg bør tage op i et blogindlæg, webinar eller måske endda et helt nyt kursus, så send mig en mail på THE@syndicate.dk eller en sms på 61 68 88 75. Jeg kan også henvise dig til en af mine dygtige kolleger, hvis det er uden for mit felt.
I Syndicate brænder vi for at dele vores viden om produktudvikling og forandringsledelse – og vi hjælper dig gerne videre!