I denne episode laver tager Ole og Katrine mere af deres egen produktmedicin end nogensinde i podcastens historie. De dokumenterer et afgørende møde, hvor de beslutter sig for podcastens fremtid. Inspirationen er den markedsføringsmæssige trend ”document, don’t create”, som hævder, at det at dokumentere tilblivelsesprocessen er mere engagerende end indholdet i sig selv. Det betyder i dagens episode fuld transparens: om tvivl, usikkerhed, lyttertal, forfængelighed, sårbarhed og motivation – og ikke mindst vejen frem. Episoden er en transmission for det åbne værksted. Hør blandt andet, hvad det gør ved Ole og Katrine under mødet at finde ud af, at lyttertallene er faldende. Og deres overraskelse over at finde ud af hvorfor. Undervejs beslutter de sig for at lave et survey for at få be-og afkræftet deres antagelser om dine - lytterens - præferencer. Du får evig god karma, hvis du lytter og udfylder.